Dette håndhuggede fuglebad ejes af Trine Krogh. Trine er datter af Steens ven og samarbejdspartner, tømrer Erik Krogh, som desværre gik alt for tidligt bort for flere år siden.
I 1990 huggede Steen fuglebadet til Erik i en solid marksten med meget smukke årer, som Erik havde fundet. Dette er det eneste fuglebad Steen nogensinde har hugget.
Trine skal nu flytte fra hus til lejlighed, og ser sig derfor nødsaget til at afhænde fuglebadet.
Målene er godt og vel 60 x 60 x 30 cm. Vægten er 70-80 kg.
Opdatering 12. marts: Trine Krogh har meddelt, at fuglebadet nu har fundet et sted at være 🙂